Waitomo Caves

Den 19. November var vi taget til Waitomo Caves, for at besoege de beroemte huler (Waitomo betyder vandhuler paa Maori). Der var mange muligheder for at se hulerne, men vi besluttede os for en sejltur i den andenlaengste (12 km lang), Glowworm Cave, hvor vi sad i moerket og saa glow worms (en slags Sankthans orme), som lyste fra hulens loft som en stjernehimmel. Det var meget fasinerende (bortset fra at vi ogsaa saa deres Weta og andre store kryb... Jeg var lige pludselig glad for at vi ikke havde valgt Black Water Rafting, hvor man faktisk ligger og flyder i vandet!). Bagefter besoegte vi en anden hule, The Cave of the Spirit, som vi gik en tur i. De enorme kalkstens formationer og moerket gav en helt fasinerende stemning. Vi saa fossiler fra dyr, der enten havde faldet ned i huller paa markerne ovenover eller havde forvildet sig derind. Vi saa bl.a. skelettet fra en moa, som er en udryddet emu, som var dobbelt saa hoej som mennesket. De var de eneste stoerre pattedyr paa New Zealand, saa da Maorierne kom til landet blev de jagtet indtil udryddelse.
Efter tre en halv time i hulerne gik vi en tur i omraadet langs Waitomo Stream, der var meget smukt og frodigt. Overalt fandt vi huler, smaa som store. Aarsagen til, at omraadet har formet sig saadan, er en kombination af kridtsten, vand og tid. Da new Zealand laa paa bunden af havet, ophobede lag efter lag sig af skaldyr til kridtlag med lag af jord imellem. Tektoniske krafter loeftede denne jordbund over havets overflade. Regnvandet blandet med CO2 oploeser kridtlaget, hvorefter det kan passere gennem lagene i kridstene. Derved opstaar smaa revner, der udvider sig til store huler over tid.