Mount Ruahepu

Weekenden i uge 40 skulle vi ud at snowboarde, og vi havde bare glædet os. Mount Ruahepu er det sidste bjerg med sne på Nordøen. Egentlig er det ikke et bjerg, men en vulkan. Den havde rumlet lidt i ugens løb, men vi tog chancen alligevel... Den røg lidt sidste år, men et egentligt vulkanudbrud skal man 'helt' tilbage til midten af 90'erne for at finde. Vi var ikke de eneste, der har fået den idé, Mount Ruahepu var fyldt med mennesker, og vi stod så længe i kø, at vi kommer for sent til den undervisning, vi på forhånd havde bestilt. Heldigvis var der plads på det næste hold. Vi blev inddelt i små grupper, hvor vi stille og roligt skulle lære de indledende øvelser. Det hele gik meget godt, indtil vi skulle lære at dreje. Det kunne jeg slet ikke finde ud af, fik bare mere og mere fart på, og endte med at gå lidt i panik, da jeg så kanten komme nærmere og nærmere. Da de andre havde lært at dreje, skulle vi op på den næste bakke. Det var jeg ikke meget for, da jeg ikke synes at have fået fat i det indledende. Vi skulle trækkes derop, men det gik heller ikke. Hverken Michael eller jeg kunne finde ud af at holde fat og måtte efter et par forsøg gå hele vejen op, mens små unger drønede forbi os på liften. Michael var nummer to, der skulle ned af bakken, og efter at have tacklet en lille knægt på ski, var jeg ikke meget for det, da det blev min tur. Skiinstruktøren tog sig nu godt af mig, så det gik ok, men jeg må nu sige, at jeg ikke er blevet så bidt af det, som jeg havde forventet. Efter skilektionen indleverede vi vores snowboards og valgte i stedet at tage med en lift op og spise frokost og nyde udsigten. Vejret var helt fantastisk og sikke en udsigt.
Om søndagen mente vi, at vi havde fået nok af sneen og valgte at køre til Matamata, for at se, hvor Hobbitrup i Ringenes Herre filmene var blevet filmet. Vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente, da vi havde hørt, at Newline havde ryddet godt op efter dem.
Vi kørte den lange vej langs Lake Taupo, og der var bare fantastisk flot. Vi spiste frokost i Matamata og tog den sene guidede tur i Hobbitrup. Det viste sig, at vi var de eneste, der skulle med, så det var ret fedt, at gå rundt derude alene. Området var så smukt, ligesom man ser i filmen med de små bakker og vandløb. Og små lam overalt. Newline havde ryddet godt op efter sig, men landmanden, der ejede området, havde renoveret det, de havde efterladt. Mere måtte han ikke gøre desværre. Så alle husene var hvide og manglede ydrebeklædningen, men guiden var meget kompetent og fortalte og fortalte. Nu bliver vi nød til at se filmen igen, for at tjekke alle de detaljer vi har taget billeder af.