Taupo

Den sidste weekend i oktober besluttede vi at tage til Taupo. Vi havde foer koert igennem byen det par uger tidligere og var ret imponeret over den hyggelige by, der er beliggende ned til New Zealands (og hele Australasiens) stoerste soe, Lake Taupo (619 km2). Den er egentlig slet ikke en soe, men en nedsunken vulkan (caldera). Soen blev dannet ved en voldsom eruption i aar 189.
Loerdag morgen tog vi en sejltur paa Lake Taupo, hvor vi saa klipperne, der tydeligt var formet ved et vulkanudbrud og Maori Udskaeringer i de lodrette klippevaegge. Vejret var godt og vi noed turen. Bagefter koerte vi op til Huka Falls, som er det vandfald i New Zealand med den stoert passerende vandmaengde. Vandet var helt blaat og et ret flot syn. Vi sad med udsigt til vandfaldet og noed vores medbragte madpakker. Efter frokost drog vi afsted til Craters of the Moon, som er et termisk omraadet lignende det, vi havde oplevet i Rotorua. Vegetationen var dog helt anderledes. Herefter tog vi videre. Vi ville gerne ud at sejle paa Verdens stoerste kogende soe, men det viste sig desvaerre, at vi var kommet for sent. Saa vi gik i stedet i omraadet omkring soen, the Wai Nangu Volcanic Valley, endnu et termisk omraade, men i dette tilfaelde midt i en frodig skov. Vi tog videre til Rotorua, hvor vi tog gondolen op pa Bjerg Ngongotaha og spiste aftensmad med udsigt ud over byen og Lake Rotorua. Vi overnattede endnu en nat paa Kiwipaka og endte dagen med en tur i den termiske pool. Soendag tog vi ud til The Burried Village. Efter vulkanen Tarawern udbroed fra tre kratere i 1886 blev byerne Te Ariki, Te Wairoa og Moura begravet i aske og sten i tre meters dybde. Store dele er i dag gravet fri og samlet i et frilandsmuseum. Det var en god tur og gav et godt indtryk af hvordan baade Maoriene og de Engelske kolonister boede den gang.

Efter museet koerte vi hjemad langs oestkysten. Vejret var rigtigt daarligt, saa vi noejedes med at goere stop i Taurangi for at spise frokost.