Eventyr i New Zealand

Thursday, October 05, 2006

Te Aroha

Weekenden i uge 36 valgte vi at tilbringe i Te Aroha, som både er navnet på den by, hvor Allison og Donalds hjem ligger og det bjerg, det ligger op ad. Det betyder kærlighed på Maori. Lørdag gik vi en tur rundt i byen, som (efter New Zealands standard) er en gammel by, da der har været guldminer i bjerget. Det regnede desværre voldsomt resten af dagen, så vi fik kun set naturen i området fra bagsædet af Don’s Jaguar. Vi valgte at hoppe i deres udendørs spabad på terasen og se en film. Så det var en meget afslappende dag.


Søndag vågnede vi fast besluttede på, at i dag ville vi ud at gå, lige gyldigt hvordan vejret artede sig! Don tog mig ud at køre i den bil, vi lejer af dem, for at lære mig at køre i venste side. Efter frokost tog Michael og jeg afsted alene og nød at gå rundt langs kilder, i skov og i betydeligt varrierende terræn. Vi var ude indtil det blev mørkt, og Allison og Don var også en smule bekymrede for os, men vi havde en dejlig dag!


0 Comments:

Post a Comment

<< Home